Tyskland

Et stort jobmarked mod syd, og mange danskere pendler over grænsen hver dag, for at arbejde

Tyskland har ca. 80 mio. indbyggere, fordelt på 357.000 km2 og omkranset af ni andre lande. Det gør Tyskland til dét land i Europa med flest naboer. Forbundsrepublikken har en føderal struktur, bestående af 16 delstater med hver sin "hovedstad".  Hver delstat har egen forfatning og parlament. Forbundsparlamententet består af to kamre: Bundestag og Bundesrat.  Momsen er 19% (dog 7% på fødevarer).

Den tyske Genforeningsdag ("Tag der deutschen Einheit") 3. oktober er en meget vigtig national dag i Tyskland, fordi dagen markerer sammenlægningen mellem DDR og BRD i 1990, efter murens fald. Børnene har fri fra skole, mange tager fri fra arbejde og deltager i folkefesten. Oktoberfesten er efter sigende verdens største folkefest, og så bliver der spist ca. 800 mio. Currywurst hvert år. 

Helligdage: Tyskland har stort set de samme hellidage som i Danmark (minus Skærtorsdag), og så findes der andre "lokale" helligdage i delstaterne.

Arbejdsløshedstal 3,4 % (august 2018). Ungdomsarbejdsløsheden er 6,2 % (august 2018)

Læs mere om Tyskland her!

Jobsøgning og godkendelse af uddannelse

Vær opsøgende og selvkørende, og forvent ikke hjælp fra det lokale jobcenter

Det tyske jobcenter Bundesagentur für arbeit er første sted at henvende sig, hvis du flytter til Tyskland som jobsøgende. Du registrerer dig som jobsøgende, og de kan informere dig om betingelser m.v.

Søg efter jobs (Stellenangebote) på tyske Jobbörsen

Oversigt tyske dagblade 

EURES har en hjemmeside med en masse information om jobsøgning i Europa, samt en jobportal her!  Og så findes der masser af rekrutteringsbureauer (personalagenturen), så som Randstad, Adecco og Manpower. Det er altid en god idé at kontakte et bureau i lokalområdet og få sparring fra professionelle, der kender behovet for arbejdskraft.

Hjemmesiden Make it in Germany giver masser af gode råd omkring at bo og arbejde i Tyskland.

Du bør altid tjekke om din danske uddannelse kræver godkendelse i Tyskland. Selv hvis den ikke er lovreguleret, bør du overveje om det er en god idé at få den godkendt alligevel, så den tyske arbejdsgiver bedre kan forstå hvilke kvalifikationer du har. Læs mere her!

Skat og social sikring

Et andet system, hvor de sociale bidrag betales via lønnen

Alle der arbejder i Tyskland skal have et skatte-ID-nummer for at kunne arbejde. Der er forskel på hvilke fradrag og ydelser man betaler til, afhængig af om man pendler dagligt over grænsen, eller flytter permanent til Tyskland.

En lønmotager placeres i én af seks skatteklasser afhængig af sin civile status/situation. Skatten er progessiv, og fradragene er afhængig af hvilken skatteklasse man er i. Der er et bundfradrag på €9.000 (2018). Indkomstskatten er væsentlig lavere i Tyskland, men til gengæld skal lønmodtagerne (udover skatten) betale til 4 sociale forsikringer. Det påhviler arbejdsgiverne at tage sig af disse indbetalinger, i stedet for at de betales via skatten. Lønmodtageren betaler i snit 20% af sin bruttoløn (dog med en øvre grænse). Arbejdsgiveren betaler ligeledes ca. 20% af bruttolønnen.

  • Pensionsforsikring (rentenversicherung)  18,6% ialt
  • Sygeforsikring (Krankenversicherung) 14,6% i alt
  • (alder-) Plejeforsikring (Pfelgeversicherung)   2,55% ialt (+ 0,25% i tillæg for barnløse)
  • Arbejdsløshedsforsikring (Arbeitslosenversicherung) 3,0% ialt

Sygesikring og plejeforsikring er omvendt progressiv, og det betyder, at der ikke indbetales hertil på indtægt overstigende €53.100 (2018). For pension og arbejdsløshedskasse betales der ikke ind på indtægt overstigende €78.000 (for gamle Vest delstater) og €69.600 (for nye Øst delstater).

Dog findes der en jobform i Tyskland, der benævnes minijob, hvor man max kan tjene €450 pr. måned, men hvor der ikke indbetales til social sikring.

Søg evt. flere informationer om social sikring på www.pendlerinfo.org eller Regionskontoret

Blanket A1

Den skal bruges, hvis du vil søge om at være dækket af dansk social sikring i et andet EU eller EØS land

Du har mulighed for at søge om at beholde din social sikring i Danmark, mens du arbejder i udlandet, hvis du har en dansk arbejdsgiver, som du skal tilbage til. Det er "tommelfingerreglen". Det kan være i forbindelse med orlov fra dansk arbejdgiver (f.eks. en sygeplejerske, der skal arbejde nogle måneder i Norge).

Det er Udbetaling Danmark, der behandler ansøgning og i sidste ende træffer beslutningen om du er berettiget.

Arbejdsvilkår

Lidt kort om arbejdsmarkedet

Der er ved lov vedtaget en mindsteløn på €8,84 pr time (2018-2019), og ellers er det de faglige medlemsorganisationer, der forhandler kollektive overenskomster.

Arbejdstiden er 40 timer, med max 10 timer pr. dag. Alle har krav på 24 dages ferie, men i mange overenskomster er der tilføjet ekstra ret til ferie. Ferie optjenes ved nuværende arbejdsgiver og kan ikke opspares eller overflyttes til en ny arbejdsgiver. Ferieåret følger kalenderåret. Yderligere information fås hos det tyske arbejds- og socialministerium på www.bmas.de

Sygdom: Som hovedregel har man, efter 4 ugers ansættelse, ret til 6 ugers betalt sygdom. Herefter overgår man til den offentlige sygesikring. Som medlem af af en tysk sygesikring, har man ligeledes ret til sygedagpenge. Forældre har ret til fri under barns sygdom, og f.eks. med ét barn under 12 år, har hver forældre ret til 10 dage (Enlig forældre 20 dage). Yderligere informationer fås hos det tyske "ministerium for familie, ældre, kvinder og unge" på www.bmfsfj.de

Barsel: Der gives fuld løn 6 uger før og 8 uger efter fødsel, og herefter betales der barselsydelse fra "Krankenkasse" og arbejdgiver.

Dagpenge

Det er nemt at tage sine dagpenge med til andet EU/EØS land

Som beskrevet under "Skat og social sikring", så er bidraget til A-kasse indbetalt for alle lønmodtagere via lønnen, og er derfor ikke en frivillig og særskilt ordning som i Danmark.

Inden for EU er det muligt at tage sine dagpenge med over grænsen ifm. jobsøgning i op til 13 uger (Husk at registrere dig i det lokale jobcenter alligevel), eller få overført optjente dagpenge til det nye lands dagpengesystem. Læs meget mere om dette nedenfor.

Husk altid at kontakte din danske A-kasse, INDEN du rejser ud af Danmark, så papirgangen er i orden og du ikke mister din ret til dagpenge. Der er forskel på at være daglig pendler eller at være bosat i Tyskland.

Skolegang

Delstaterne har stor indflydelse på hvordan uddannelserne er opbygget i deres region, så søg vejledning i den relevante delstat.

For småbørn findes der både private dagplejere og offentlige vuggestuer i Tyskland, og herefter børnehaver.

Der er skolepligt fra 6 års alderen, og de fleste steder er grundskolen fra 1.-4. klasse (i Berlin er grundskolen på 6 år)

Sekundær I: Fra 5. - 9./10. kl. går man i  Hauptschule (mellemtrin) eller Realskole. Denne er adgangsgivende til erhvervsuddannelserne

Gymnasium er fra 5. - 12. klasse og adgangsgivende til videregående uddannelser

Sekundær II: Erhvervsuddannelserne er opbygget så de veksler mellem skoleophold og virksomhedsophold, varer typisk 3-3,5 år og afsluttes med prøve

Universitet: Der findes universiteter, kunsthøjskoler, faghøjskoler, fagskoler (typisk 1 år på fuldtid) og erhvervsakademier - og alt afhængig af hvad man skal studere. Nogle uddannelser er også mere praksis orienteret end andre.

Søg mere information om de videregående uddannelser her!