Norsk fødselsnummer eller D-nummer

Hvis du IKKE har et norsk fødselsnummer, skal du som hovedregel møde personligt på et ID-kontor

Det er for at få lavet det obligatoriske ID-kontrol, første gang du søger om et skattekort. Nogle medarbejdergrupper er fritaget for personligt fremmøde f.eks. udenlandske personer, som kun arbejder på norske platforme, personer som allerede har D-nummer og som har været til møde om ID-kontrol i løbet af de sidste tre år.

Til ID-kontrol skal du medbringe:

  • Pas eller ID-kort (med billede, statsborgerskab og køn) eller gyldigt kørtkort eller udskrift fra Borgerservice, hvor statsborgerskab og køn er angivet underskrevet og stemplet af borgerservice. Udskriften må maks være tre måneder gammel.

  • Ansættelseskontrakt eller skriftligt arbejdstilbud

  • Udfyldt ansøgningsskema om norsk skattekort


Det norske fødselsnummer svarer til det danske cpr. nr. og består af 11 cifre. Udlændinge, som kommer til Norge for at arbejde i mindre end seks måneder, får et D-nummer. Hvis du skal opholde dig i Norge, så længe, at du anses som bosat efter folkeregisterloven, får du et fødselsnummer. Det kræver dokumentation (f.eks. en arbejdskontrakt eller huslejekontrakt) for at opholdet vil have en varighed på mindst seks måneder (183 dage).