Leveomkostninger

Når du overvejer, om Norge er noget for dig, bør du lave et personligt "regnestykke" og undersøge leveomkostninger.

Helt generelt er der nogle "tommelfinger-regler": 

  • Lønnen er som regel noget højere

  • Skatten er lavere - i gennemsnit 23 %

  • Ca. 35-45% af lønnen går til bolig (afhænger selvfølgelig af boligens kvalitet og beliggenhed). Mange danskere, som rejser alene til Norge, starter med at flytte i bofællesskaber for derigennem at nedbringe huslejen. En forventet husleje på et værelse kan komme op på 4-5000 nkr. om måneden.

  • Tøj koster det samme som i Danmark

  • Biler er ikke så dyre, men det er til gengæld brændstof, bompenge og fartbøder

  • Fødevarer er en del dyrere end i Danmark. Skal du bo alene i Norge, er der stor forskel på, hvor meget der bruges på mad. Det kan variere mellem mellem 2.500-4.000 nkr. om måneden.

  • Restaurantbesøg, alkohol og cigaretter er dyre

Men heldigvis er der også en masse gratis oplevelser, som f.eks. den skønne natur