Oprettelse af bankkonto

Inden du kan åbne en norsk bankkonto skal du have et norsk fødselsnummer eller D-nummer

For at kunne oprette en bankkonto i en norsk bank og benytte bankens betalingssystem, skal du have et norsk personnummer (fødselsnummer) eller et norsk D-nummer (hvis du ikke skal registreres som bosat i Norge, men kun skal arbejde i Norge), samt kunne fremvise gyldig legitimation. Flere af de danske større banker tilbyder dig også hjælp med at oprette en konto i deres norske afdeling. Du kan kontakte den danske afdeling for yderligere vejledning. Dette er især relevant, såfremt du har behov for både en dansk og en norsk konto.