EURES portalen

Som en del af EU, findes EURES (European Employment Services), som også tilbyder en omfattende jobportal

Den Europæiske jobportal og EURES Danmark

På den Europæiske EURES jobportal kan du finde ledige stillinger i alle EU/EØS-landene, og du kan læse mere om arbejds- og levevilkår i de forskellige lande samt meget andet. Du kan også finde stillinger i Norge via en dansk EURES side eller via Jobnet under "Udlandet".

Økonomisk støtte til jobsøgning - til dig der er mellem 18-35 år

Your First Eures Job er et projekt under EURES, hvor unge jobsøgere kan søge om økonomisk støtte til bl.a. en jobsamtale i udlandet eller flytning til et andet EU-land, Norge eller Island pga. nyt arbejde. Støtten søges via EURES i Danmark, hvis du er bosiddende her. Læs mere og find ansøgningsskema på den danske portal Your first EURES Job. Du er også velkommen til at kontakte os.