Offshore - olie/gas, vind og rederier

Vi får løbende henvendelser fra jobsøgere, som ønsker at arbejde indenfor den norske offshore sektor, hovedsaglig indenfor olie/gas

Efter nogle svære år for branchen,  er både olieprisen og arbejdsledigheden så småt ved at "komme sig".

Det kan dog stadigvæk være svært at komme i betragtning til stillingerne, fordi de gode løn- og ansættelsesvilkår, samt en større gruppe ledige branche-kompetente ansøgere gør, at der er mange om de opslåede stillinger.

Krav til ansøgere

De norske arbejdsgivere er kræsne!

De stiller store krav til både en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring, helst fra platforme. Samtidig skal man have de nødvendige sikkerhedskurser/beviser. Flere vælger at arbejde onshore på et norsk værft for derigennem at forbedre deres muligheder for på sigt at komme offshore.

Der er ligeledes krav om gode engelsk eller norsk kundskaber. På platformene er der ansat mange forskellige nationaliteter og derfor er det en fordel med gode engelsk kundskaber. Der er særlige forhold omkring social sikring, når man arbejder inden for offshore sektoren.

www.offshorecrew.no 

www.headenergy.no

Artikler om offshore:

På hjemmesiderne www.tu.no og www.sysla.no kan du både læse artikler om den norske sektor samt finde ledige stillinger.

 

Firmaer indenfor jern & metal, og catering

Hvor finder man stillingerne

Firmaer indenfor jern og metal m.v.

Dansk Metal (Vest) har på deres hjemmeside en oversigt over firmaer, der arbejder offshore i Norge. Klik ind på siden.

Firmaer indenfor Catering:

De største arbejdsgivere er følgende; www.noc-as.no www.ess-norway.comwww.sodexo-remotesites.no. Arbejdsgiverne kræver, at du bliver optaget i deres emnebank og herefter bliver du kontaktet, når de har et behov for arbejdskraft med dine kvalifikationer. Der er stor efterspørgsel efter de ledige stillinger og det er ikke altid muligt at blive optaget i deres emnebank, da de ofte har nok kandidater til stillingerne. Hold løbende øje med mulighederne på deres hjemmesider.

Nogle af arbejdsgiverne stiller også ofte det krav, at man skal bo i nærheden af udrejsestederne, som hovedsageligt er Stavanger og Bergen. Lønnen er inkl. den faste løn, overtid, teknisk tillæg og ulempetillæg.

Rederier

Nedenfor informationer om rederier:

Oversigt norske offshore rederier - her!

Oversigt andre norske rederier - her!