Studiepraktik i udlandet

Kender du til PIU-ordningen?

PIU står for ”Praktik i Udlandet”, og er et dansk mobilitetsprogram for elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser.

Det giver danske elever en fantastisk mulighed for at gennemføre en praktikperiode i udlandet, som en integreret del af deres danske uddannelse. Eleven får merit for udlandsopholdet. PIU-Sekretariatet i Silkeborg koordinerer udsendelsen af handelsskoleelever til primært Tyskland, Storbritannien og Irland på vegne af de fleste handelsskoler i Danmark, men eleverne må også gerne selv finde en praktikplads. Praktikken skal godkendes af det danske uddannelsessted. 

Hvis du selv vil søge en studiepraktik i Norge, så brug de samme kanaler som ved almindelig jobsøgning. Læs mere om hvordan du griber det an her på siden under "Jobsøgning i Norge".

Du kan også søge flere informationer om PIU-ordningen på internettet eller kontakt din lokale studie- eller PIU-koordinator.