Etablering og registreringer

Først noget papirarbejde..

Etablering af norsk selskab

På altinn.no findes en komplet oversigt over alle "papirer og papirgange" i forbindelse med etablering og drift. Her finder I en checkliste ("Etablererpakke") i forbindelse med opstart, registrering af virksomheden i enhetsregisteret/foretaksregisteret(MVA = moms) osv. I kan også finde informationer om forskellige virksomhedsformer.  I skal vælge den virksomhedsform, som passer bedst til typen af jeres kommende aktiviteter i Norge. Der er i udgangspunktet fri etableringsret i Norge, men der er brancher hvor der kræves tilladelser. Mere om dette på altinn.no  

På blanket RF-1199 skal udenlandske virksomheder indrapportere oplysninger om opgaven, egen virksomhed og medarbejderne. Næsten alle typer opgaver skal indberettes, dog findes der en bagatel-grænse på  ordrer overstigende Nkr 20.000,- hvor der ikke skal indberettes (pr. 1. januar 2018)

Registrering af medarbejdere

Når I har medarbejdere på opgave i Norge, skal der svares norsk skat og moms af arbejdstimerne, og derfor skal både jeres virksomhed og medarbejderne registreres hos relevante norske myndigheder (f.eks. hos SFU = Sentralskattekontoret for utenlandssaker).

Hver medarbejder skal have et personligt D-nummer. For at få dette, skal de møde personligt op på et ID-kontrol kontor (på en hverdag) INDEN opstart, og medbringe gyldigt pas/ billede ID, samt en arbejdskontrakt (Se lokationer i linket herunder). Jævnfør linket er det muligt at forudbestille tid til ID kontrol, og det kan også være en god idé at varsle kontoret om, at flere medarbejdere kommer på en given dag.

http://www.skatteetaten.no/no/Person/Skattekort-og-forskuddsskatt/Utenlandsk-arbeidstaker/ny-i-Norge-/